Hvad er in lige nu?

Det kan være svært at gennemskue hvad der er in lige her og nu når der kommer til indretning, men der er en klar tendens i tiden. Her fortæller vi dig hvad der er det nyeste nye, og hvorfor alle kan være med på bølgen.

Find din egen personlige stil

Lige nu handler det faktisk allermest om personlig stil. Det vil sige, at det ikke længere er nok bare at have de nyeste designmøbler og hvide vægge, nu er det DIG der gælder og det skal skinne igennem, både i tøj og sans for indretning. Det er en meget mere mangfoldig trend end den vi har set de sidste mange år, og det er faktisk en trend som alle kan være med på. Du kan ikke gøre ‘dig’ forkert, og derfor så kan du faktisk heller ikke gøre noget forkert når der kommer til personlig stil. Målet er ikke at alle skal kunne lide det, du skal skabe en stemning i dit hjem eller sommerhus som du kan lide.

For at finde din personlige stil er det en god ide at udvælge møbelbutikker som du kan lide at hente inspiration fra. Dette er helt essentielt, så du ved hvor du kan købe de ting du vil have, når du skal sætte det hele sammen. Det er også en god ide at finde inspiration på visuelle medier som Pinterest og Instagram.

En grøn bølge – bland gammelt og nyt

Det er også blevet ekstremt trendy at blande gammelt og nyt. Bæredygtighed er også noget der gælder på indretningsfronten, og derfor skal du blande de nye, hippe designerting med genbrugsfund og skatter fra fortiden. Dette giver umiddelbart et meget mere unikt og personligt præg på dit hjem.

At blande gammelt og nyt er en god måde at få lidt andre teksturer og håndværkstraditioner ind i din indretning. Gamle skatter bidrager med helt andre teksturer og farver, og blandet med det nye bliver det et helt unikt miks.