Den nye trend på boligmarkedet

Boligmarkedet har udviklet sig helt ufatteligt gennem de sidste mange år. Boligpriserne har både været oppe og nede, men er som udgangspunkt steget rigtig mange steder. Især i de større byer som København, Aalborg, Aarhus og Odense er det tydeligt, at priserne kun er gået en vej, og det er op. Men hvad bringer fremtiden for boligmarkedet? 

Folk flytter væk fra København 

På trods af den omfattende urbanisering, hvor folk flytter fra landet og provinsen ind til de større byer, der har fundet sted de sidste mange generationer, begynder andre tendenser nu at vinde frem. Det viser sig, at flere og flere danskere ser sig selv i provinsen end i hovedstaden. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdernes Landsbank. 

Provinsen er det nye 

Denne nye tendens blandt danskerne kan bunde i mange forskellige ting. Mange danskere, der ikke er langt fra at stifte en familie, eller lige har stiftet familie, er mere betagede af at finde arkitekttegnede huse, hvor kvadratmeter prisen er noget mere medgørlig end den er i Københavnsområdet. Huse som disse er væsentligt mere familievenlige og økonomiske end det, som storbyen ofte har at byde på. 

Mere for pengene 

Som sagt er der åbenlyse, økonomiske fordele ved at relokalisere sig selv og sin familie væk fra de danske storbyer. Grundet de voldsomme stigninger i boligpriserne i København, Aalborg, Aarhus og Odense gennem den seneste årrække, kan man på ingen måde fortænke folk i deres beslutninger. Der skal ingen tvivl herske om, at man kan få væsentlig mere ejendom for pengene når man kigger væk fra København.  

Staten understøtter udviklingen 

Denne udvikling er som sagt relativt ny, men den er ikke kommet af sig selv. Den danske stat understøtter nemlig udviklingen om at skaffe flere tilflyttere til landets provinser. Gennem de sidste få år har den danske regering nemlig flyttet et betydeligt antal arbejdspladser fra hovedstaden ud i provinserne, med det formål at tiltrække flere tilflyttere.